Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Strategi for 2016-2018

Arbejdsmiljørådet et det forum, hvor arbejdsmarkedets parter har medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Grønland.

Opgaver

Arbejdsmiljørådet medvirker til at udbrede kendskabet til arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland. Arbejdsmiljørådet kan på eget initiativ drøfte arbejdsmiljøspørgsmål komme med udtalelser herom til beskæftigelsesministeren, Naalakkersuisut og Arbejdstilsynet. Endvidere udtaler Arbejdsmiljørådet sig om forslag til lovændringer og nye regler samt i forhold til enkeltsager, som beskæftigelsesministeren, Landsstyret eller Arbejdstilsynet forelægger for rådet. Endelig udtaler Arbejdsmiljørådet sig om klager over arbejdsmiljøafgørelser1.

Strategiske målsætninger

Arbejdsmiljørådet vil være kendt som det forum, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab udbreder kend- skabet til arbejdsmiljø bl.a. ved at deltage aktivt i samfundsdebatten med arbejdsmiljøpolitiske indlæg og oplysning om forskellige arbejdsmiljøemner til relevante målgrupper.

Arbejdsmiljørådet vil endvidere gøre en aktiv indsats for at øge rådets politiske indflydelse på arbejdsmiljøpolitikken i Grønland bl.a. ved at være proaktive, når der opstår aktuelle politiske problemstillinger, hvor Arbejdsmiljørådet har en arbejdsmiljøpolitisk interesse i at få tilkendegivet rådets/arbejdsmarkedets parters holdninger og opnå den tilsigtede medindflydelse på arbejdsmiljøpolitikken i Grønland til gavn for arbejdsgivere og arbejdstagere.

Sideløbende hermed udtaler Arbejdsmiljørådet sig om forslag til lovændringer og nye regler samt i forhold til enkeltsager, som forelægges rådet. Endvidere udtaler Arbejdsmiljørådet sig om klager over Arbejdstilsynets afgørelser, inden de videresendes til beskæftigelsesministeren til afgørelse.

1. Øget bevidsthed om arbejdsmiljø i Grønland

For at medvirke til at udbrede kendskabet til arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland, har Arbejdsmiljørådet følgende strategiske mål:

  • Arbejdsmiljørådet vil være mere synligt i offentligheden
  • Arbejdsmiljørådet vil arbejde for, at rådets kommunikation til omverdenen bliver mere strategisk og målrettet mod relevante målgrupper til gavn for arbejdsmiljøet ude på virksomhederne
  • Arbejdsmiljørådet vil indenfor udvalgte områder medvirke til dialog med andre interessenter med henblik på øget videndeling (fx indenfor psykisk arbejdsmiljø)
  • Arbejdsmiljørådet vil understøtte, at der igangsættes forskning om relevante arbejdsmiljøproblemstillinger
  • Arbejdsmiljørådet vil igangsætte arrangementer om relevante og aktuelle arbejdsmiljøemner.

For at nå de strategiske målsætninger vil Arbejdsmiljørådet bl.a:

Formulere en kommunikationsstrategi for rådet og forny rådets hjemmeside med opdateret indhold. Endvidere vil rådet sætte arbejdsmiljø på dagsordenen med artikler og debatindlæg samt let tilgængeligt informationsmateriale.

En gang om året tager Arbejdsmiljørådet stilling til, om der er relevant forskning, som Arbejdsmiljørådet ønsker at igangsætte ved at tildele rådets Arbejdsmiljøpris.

Arbejdsmiljørådet gør løbende status over de forskningsprojekter, der bliver igangsat med midler fra Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris.

Endvidere igangsætter Arbejdsmiljørådet efter behov forskellige aktiviteter, herunder konferencer, temadage, gå hjem møder, oplysningskampagner mv.

2. Øget indflydelse på arbejdsmiljøpolitikken i Grønland

For at styrke Arbejdsmiljørådets indflydelse på arbejdsmiljøpolitikken i Grønland, har Arbejdsmiljørådet følgende strategiske mål:

  • Arbejdsmiljørådet vil arbejde for at rådet får indflydelse på de forestående ændringer af den grønlandske arbejdsmiljølov og processen omkring hjemtagelse
  • Medvirke til, at sætte psykisk arbejdsmiljø på den politiske dagsorden
  • Arbejde for, at Arbejdsmiljørådet får en forbedret finansieringsmodel

For at nå de strategiske målsætninger vil Arbejdsmiljørådet bl.a.:

Tage kontakt til Naalakkersuisut og Inatsisartuts Erhvervsudvalg for at få igangsat en dialog og få bag-grundsinformation om de igangværende overvejelser om hjemtagelse af Arbejdstilsynets ressortopgave til Grønland og komme med rådets input til den igangværende proces.

Arbejde for at psykisk arbejdsmiljø kommer højere op på den politiske dagsorden. I første omgang sætter Arbejdsmiljørådet fokus på om der kan afholdes en konference med teamet psykisk arbejdsmiljø, hvor relevante videnspersoner bringes sammen. Endvidere vil rådet tage kontakt til andre myndigheder/interessenter for at fremme koordinering og mulige fælles initiativer om emnet.

Arbejdsmiljørådets videre arbejde med at udmønte strategien i 2016 - 2018
Arbejdsmiljørådet har udmøntet ovenstående strategiske målsætninger i vedlagte arbejdsplan, hvor rådets prioriteringer, konkrete aktiviteter og handlinger er beskrevet nærmere.

1Arbejdsmiljørådets opgaver er fastlagt i lov om arbejdsmiljø i Grønland (lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer jf. lov nr. 1382 af 23. december 2012).